Obligatorisk riffelskydeforløb
Hvis du gerne vil i gang med det obligatoriske riffelskydeforløb men ikke ved hvordan du får kontakt til en skydeinstruktør, anbefaler Danmarks Jægerforbund, at du henvender dig til den nærmeste jagtforening.
Formålet med det obligatoriske riffelskydeforløb er at sikre, at kommende jægere får viden om deres egne evner og begrænsninger, før de går til riffelprøven. På den måde får de også kendskab til, hvordan de kan træne og blive bedre til at skyde med riffel.
Aspiranten må anvende de hjælpemidler, som normalt anvendes på jagt, og forløbet skal aflægges med et våben og en ammunition, som opfylder kravene til jagt på råvildt, for så vidt angår kuglevægt og anslagsenergi. Man må altså godt bruge træningsammunition til både skydeforløbet og selve riffelprøven.
Aspiranten skal i forbindelse med det obligatoriske riffelskydeforløbet kunne fremvise en tilladelse til det våben som forløbet ønskes aflagt med. Tilladelsen skal være udstedt til aspiranten.
Aspiranten skal, under opsyn af en riffelinstruktør, afgive 25 skud på en godkendt 100 meter skydebane til Danmarks Jægerforbunds bukkeskive fra de i nedenstående oplistede jagtrelevante skydestillinger.
Under forløbet stilles der ikke krav til træfsikkerhed.
Som bevis på gennemført obligatorisk riffelskydeforløb, skal man printe og udfylde en blanket. For at kunne tjene som dokumentation for gennemførelse af det obligatoriske skydeforløb, skal blanketten være underskrevet af den riffelinstruktør, der har forestået det obligatoriske skydeforløb. Instruktøren skal underskrive med sit ID-nummer og sin underskrift.
Hvis du gerne vil i gang med det obligatoriske riffelskydeforløb men ikke ved hvordan du får kontakt til en skydeinstruktør, anbefaler Danmarks Jægerforbund, at du begynder med at henvende dig til den nærmeste jagtforening. Her vil der i langt de fleste tilfælde være en masse engagerede mennesker, som meget gerne hjælper dig videre.
Overvej i den forbindelse også, om ikke det vil være en god idé at melde dig ind i foreningen, nu du har etableret den gode kontakt.
Du kan læse mere om kravene til riffelskydeforløbet i Instruks for obligatorisk riffelskydeforløb. Få yderligere inspiration ved at se filmen herunder: