Haglskydning: Kom godt i gang
Som nyjæger bør du vælge et allroundvåben, som kan bruges til alle jagtformer. Dermed bliver det et valg mellem en over and under eller en side by side. Samtidig er det vigtigt, at geværet passer til dig som skytte.
På denne side får du de praktiske råd, du skal bruge for at vælge det rigtige haglvåben og den rigtige patron til din jagt.
Ved køb af haglvåben er det vigtigt, at skæftet passer til skytten. Heldigvis er haglvåben lavet, så de passer til de fleste personer af normal bygning mellem cirka 165 og 185 centimeter.
Derfor vil de fleste personer kunne opnå gode resultater med et ”standard” våben, men du bør alligevel sikre dig, at skæftelængden passer til dig. Det gør du ved at skuldre våbnet med løbene pegende cirka 45 grader opad. Ved korrekt skæftelængde skal der nu være plads til cirka to fingre mellem skyttens næse og skyttens tommelfinger omkring skæftet.
Løbenes placering er primært et spørgsmål om smag og behag. Men rent teknisk er en o/u tungere end en s/s, hvilket gør den mere behagelig at skyde med. Mange synes også, at den er nemmere at skyde med, da man som skytte har bedre fat omkring forskæftet, et bedre udsyn over løbene samt er nemmere at svinge med. Uanset valget kræver det dog grundig træning at blive en god skytte, så en o/u er ingen garanti for god skydning.
Som det første haglvåben bør du vælge en kaliber 12/70 eller 12/76. Her får du det mest alsidige våben og det største udvalg af patroner. Kaliber 12/76 kaldes også for magnum og kan også skyde med 12/70 patroner.
Den optimale løsning er at vælge et våben med udskiftelige chokes, da du så kan vælge den trangboring, der passer til jagtformen og patrontypen. Man kan dog sagtens klare sig uden udskiftelige chokes, og her bør du vælge et våben med ret åben trangboring, som for eksempel forbedret cylinder og ¼., til almindelig jagt. En bøssemager kan åbne trangboringen. Så køber du et brugt våben med kraftig trangboring, er det en detalje, der let kan ændres.
Når en haglpatron affyres, flyver haglene gennem luften i en aflang sværm. Trangboring, haglmateriale og haglstørrelse påvirker formen på haglsværmen, samt tætheden af haglene i sværmen.

Fotograf: Mads Spanggaard Dragsbæk
Fotograf: Mads Spanggaard Dragsbæk
Det kræver gode skydefærdigheder, gode evner til afstandsbedømmelse samt bevidsthed om egne begrænsninger i forhold til skudsituationen, hvis du skal undgå anskydninger. Derudover kræver det, at du anvender en velegnet haglpatron.
For at en haglpatron er effektiv, skal vildtet rammes af tilstrækkeligt mange hagl til, at der er stor sandsynlighed for at ramme de vitale organer. Det er nemlig skader på disse, der dræber vildtet, ligesom ved et riffelskud. Samtidig skal hvert enkelt hagl have energi nok til at trænge ind og nå de vitale organer.
Disse to krav står i modsætning til hinanden: Små hagl giver god dækning, men trænger ikke så dybt ind i vildtet, som store hagl. De store hagl giver til gengæld færre hagl og dermed dårligere dækning. Valget af patron er derfor et kompromis, som bør tage udgangspunkt i den vildtart, der skal jages.
Fotograf: Niels Søndergaard
For at finde den optimale haglpatron er det nødvendigt at prøveskyde patronen i den haglbøsse, som den skal anvendes i.
Prøveskydning på en skive giver desuden værdifuld viden om, hvordan geværet rent faktisk placerer skuddet, hvilket du ikke kan se, når du skyder lerduer. Her kan du kun konstatere, hvorvidt du rammer eller ej.
Prøv for eksempel at skyde mod en plet på prøveskydningspapiret. Her skal haglskuddet gerne placere sig rundt om pletten, og med cirka 75 procent af haglene over pletten. Dette skyldes, at du skal kunne se målet hele tiden, når du skyder med hagl, for kan du ikke se målet, så kan du heller ikke pege på målet med løbet.
Haglskuddets placering er ofte en lærerig ”aha-oplevelse” for mange første gang, der prøveskydes med haglgevær.
Til prøveskydning af haglpatroner skal du bruge din haglbøsse, relevante patroner til test, papir på min. 130 cm x 130 cm til prøveskydning, tommestok, snor, blyant samt et egnet areal eller skydebane.
Sådan gør du:
Fotograf: Søren Vendelbo
Efter man i USA i 1950’erne konstaterede, at ænder døde af blyforgiftning som følge af indtagelse af hagl, begyndte man i 1960’erne at anvende stålhagl. Siden da har amerikanerne foretaget adskillige store undersøgelser af stålhaglspatroner, og vores anbefalinger er baseret på amerikanske undersøgelser og erfaringer, men tilpasset danske jagtformer. Skemaet herunder opridser anbefalingerne til stålhaglspatroner, men kan også anvendes for skovpatroner med alternativt haglmateriale, som f.eks. bismuth ol.