På de fleste skydebaner skelnes der mellem to typer affald. Almindeligt husholdningslignende affald og det affald, der er direkte knyttet til selve skydningen. Det er vigtigt, at det bliver håndteret korrekt i forhold til gældende regler for de enkelte affaldstyper.

Det husholdningslignende affald, som for eksempel pap, papir og madaffald, skal bortskaffes efter kommunens anvisninger eller via en godkendt renovationsordning.

Det skyderelaterede affald opstår typisk ved flugtskydning og riffelskydning. På en flugtskydningsbane kan der opstå affald som haglpatronhylstre, haglskåle og lerduer. På en riffelbane drejer det sig især om riffelpatronhylstre og projektiler.

I skydebanens miljøgodkendelse vil der som regel være et afsnit omkring affaldstyper.

 

Haglpatroner

Der findes to forskellige kategorier af haglpatroner: jagt- og flugtskydningspatroner. Haglpatronernes udseende kan variere, men opbygningen vil ofte være den samme.

Den 4. februar 2025 traf Miljøstyrelsen afgørelse om, at tomme affyrede haglpatroner klassificeres som forbrændingsegnet, ikke-farligt affald, hvilket typisk bliver betegnet som restaffald i de lokale kommuner.

Med den nye klassificering er alle landets kommuner forpligtet til at rette ind efter Miljøstyrelsens beslutning, og alle genbrugspladsers containere med småt brændbart kan fremover tage imod de afskudte hylstre. Både fra den enkelte jæger, der har været heldig at affyre et par skud på dagens jagt, og fra den lokale flugtskydebane.

En haglpatron bliver betragtet som ammunition selv efter affyring, jf. våbenloven §1 stk. 3. 

Derfor skal personer der håndterer afskudte haglpatroner have tilladelse til dette for eksempel i form af et gyldigt jagttegn.

 

Lerduer

Lerduer er som regel fremstillet af harpiks eller kunstharpiks, kalk og eventuelt et pigment som giver lerduen den karakteristiske orange farve.

Der er en række lerdue, som bliver kaldt ”miljøduer”, ”øko”, ”naturlige” eller lignende. Det henviser som regel til at duen har et lavt indhold på de miljøskadelige stoffer PAH. Indholdet af PAH i duerne varierer meget imellem producenterne og imellem de modeller som den enkelte producent tilbyder. Som det er lige nu, kan en producent kalde sin lerdue for ”miljøvenlig”, hvis dens PAH-niveau er under 50 mg/kg, men der er lerduer på markedet hvor PAH-niveauet ligger under 0,2 mg/kg.

Lerduer er ikke bionedbrydelige, og de skal samles op. 

Fotograf: Mads Spanggaard Dragsbæk

Hvad er PAH?

PAH står for "Polycykliske aromatiske kulbrinter". Det er en gruppe af kemiske forbindelser, der består af kulstof og brintatomer arrangeret i ringstrukturer. PAH'er dannes ofte som biprodukter ved forbrænding af organiske materialer, såsom fossile brændstoffer, træ eller kul. De kan også findes i visse naturlige kilder som vulkaner og skovbrande.

Nogle PAH'er er kendt for at være giftige og kræftfremkaldende, især når de udsættes for høje niveauer og over længere tid. De kan også forurene miljøet og udgøre sundhedsrisici for mennesker og dyreliv, da de kan ophobes i jord, vand og luft.

Haglskåle

Haglpatroner i dag består typisk af to plastdele, et hylster og en haglskål.

Haglskålen er nødvendig ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, da stålhagl tilføjer skade til geværets løb. Haglskålen har til formål at holde krudt og hagl adskilt.

Haglskålene, som skydes ud sammen med haglene, lander 20-40 m fra skytten hvilket kan vanskeliggøre opsamlingen. 

Ulempen ved at bruge plasthaglskåle er den store mængde affald som bliver efterladt i naturen.

Fotograf: Søren Vendelbo

Alternativer til plast

Plast i naturen fra haglskåle kan reduceres, hvis man anvender bionedbrydelige plastictyper.

I 2018 satte regeringen et mål i planen Plast Uden Spild: ikke-bionedbrydelige haglskåle skulle forbydes. Men planen udløb i 2022 uden at føre til et forbud.

Siden er der kommet to rapporter fra Miljøstyrelsen om emnet. Den første er fra 2021 og blev lavet af Teknologisk Institut og Dansk Jagtakademi. Rapporten tester 13 forskellige patroner med bionedbrydelige haglskåle og undersøger, hvor godt materialerne nedbrydes. Den konkluderer, at nogle haglskåle kan nedbrydes under visse forhold, men det kræver flere tests at vide, om de nedbrydes fuldstændigt i det danske klima.

Den anden rapport er fra 2023 og er lavet af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. Den beskriver den seneste udvikling inden for bionedbrydelig plastik og vurderer fordele og ulemper forbundet med brug af bionedbrydelig plastik i dansk kontekst

Konklusionen er, at haglskåle er et af de få produkter, hvor bionedbrydelig plast giver god mening. Men vi mangler stadig viden om, hvordan det virker i praksis.

I regeringens plastikhandlingsplan fra 2018 er det estimeret, at jagt i Danmark efterlader op mod 30 tons plast om året udelukkende fra haglskåle.

DJ kæmper for bedre affaldshåndtering

Danmarks Jægerforbund igangsatte i 2021 en treårig indsats for at forbedre affaldshåndtering på skydebaner. Målet var at finde miljørigtige løsninger for ammunition og lerduer og styrke rådgivningen til foreningerne. Skydebaner er ofte placeret i nærheden af naturen og de har et særligt ansvar på grund af deres materialeforbrug.

På de tre år har projektet sat en klar retning for fremtidens skydebane med målet om, at alle DJ-skydebaner skal være bæredygtige. Det har samtidig styrket Danmarks Jægerforbunds rolle som faglig autoritet – vi bliver i dag anerkendt som eksperter og rådgivere af blandt andet Miljøstyrelsen, Forsvaret, Dansk Skytte Union og flere andre.

Projektet har også bidraget til en international policy fra HELCOM om plastforurening fra haglskåle, som nu bliver brugt i videnskabelige artikler.

Nationalt har vi skabt en løsning, der gør det muligt for alle jægere og skydebaner at aflevere tomme hylstre. Uanset hvilken kommune de bor i.